Caravaggio Matt Table Plug-in™

Designet af Cecilie Manz, 2015

Cecilie Manz’ Caravaggio™ bord- og gulvlampe har siden 2008 komplimenteret de karakteristiske højglanslakerede Caravaggio™ pendler. Nu udvides familien med en bord- og gulvlampe i en mat lys grå lakering (grey25™) som et supplement til den voksende kollektionen af matte Caravaggio™ pendler. Den velkendte lampeskærm skjuler et flexrør, som gør det muligt at vippe skærmen og dermed lyskeglen, op til 40 grader. Denne funktion gør lamperne til mere fleksible og funktionelle lyskilder, og giver samtidig mulighed for et spændende asymmetrisk look, når skærmen vippes. Lampens retning styres via topstykket, der ligeledes afslutter lampens rene udtryk. Den charmerende lille tekstilsnor tæt ved fatningen fungerer som kontakt.
{{ variant.shortDescription}}

grey25

{{variant.price.formattedValue}}


Caravaggio Matt Table Plug-in™
Caravaggio Matt Table Plug-in™






Cecilie Manz

Designet må aldrig få større fokus end selve lyset. Sådan lyder det fra den danske designer Cecilie Manz. Den positive grundholdning skyldes hendes opvækst i et kreativt håndværker- og kunstnermiljø. Interessen for formgivning og lysten til at arbejde med materialer bragte Cecilie Manz til Danmarks Designskole, hvor hun blev uddannet på linien Møbel og Redskab. Viljen til at søge ind i funktionen og navnlig evnen til at tænke konceptuelt blev skærpet under et studieophold i Helsinki. På sin egen tegnestue søger Cecilie Manz konstant at forene konceptualismen med den danske stræben efter holdbare materialer og sublim, håndværksmæssig finish.

Den innovative stræben og sansen for detaljen går igen i Cecilie Manz' belysningsdesign til Lightyears. Som hun selv siger, skal nye produkter enten være innovative og nyskabende eller indeholde forbedringer for at være berettiget til opmærksomhed.Cecilie Manz' navneunivers er koncentreret om hendes forkærlighed for billedkunst og en navnemæssig hyldest til hendes personlige favoritter.