Caravaggio Table Plug-in™

Designet af Cecilie Manz, 2008

Cecilie Manz har skabt to forskellige Caravaggio™ bordlamper. Plug-in bordlampen giver mulighed for at montere lampen direkte i bord eller skranke. Bordlampen komplimenterer det berømte Caravaggio pendeldesign med en metalskærm i samme genkendelige form. Den har en højglanslakeret skærm og en semi-mat fod og stander. Bag skærmen sidder et flexrør, som giver mulighed for at vippe skærmen, og dermed lyskilden, op til 40 grader. Bordlampen får således en fleksibel funktionalitet samt mulighed for at skabe en anderledes, asymmetrisk form. Lampen tændes via et træk i den lille snor, der er placeret inde bag skærmen.
{{ variant.shortDescription}}

white black

{{variant.price.formattedValue}}

Ikke på lager

Caravaggio Table Plug-in™
Caravaggio Table Plug-in™






Cecilie Manz

Designet må aldrig få større fokus end selve lyset. Sådan lyder det fra den danske designer Cecilie Manz. Den positive grundholdning skyldes hendes opvækst i et kreativt håndværker- og kunstnermiljø. Interessen for formgivning og lysten til at arbejde med materialer bragte Cecilie Manz til Danmarks Designskole, hvor hun blev uddannet på linien Møbel og Redskab. Viljen til at søge ind i funktionen og navnlig evnen til at tænke konceptuelt blev skærpet under et studieophold i Helsinki. På sin egen tegnestue søger Cecilie Manz konstant at forene konceptualismen med den danske stræben efter holdbare materialer og sublim, håndværksmæssig finish.

Den innovative stræben og sansen for detaljen går igen i Cecilie Manz' belysningsdesign til Lightyears. Som hun selv siger, skal nye produkter enten være innovative og nyskabende eller indeholde forbedringer for at være berettiget til opmærksomhed.Cecilie Manz' navneunivers er koncentreret om hendes forkærlighed for billedkunst og en navnemæssig hyldest til hendes personlige favoritter.